En ferie eller rejse bliver sjældent dårligere af lidt planlægning. En del af planlægningen er at skaffe sig information om rejsemålet, og det er her, at biblioteket kommer ind.
Redaktørens lokale bibliotek er Allerød bibliotek. Siden fotoet er taget har Allerød bibliotek gennemgået store forandringer. Ikke blot er bygningen blevet renoveret, men også måden, du kan bruge biblioteket på og adgangen til det, har forandret sig.
Det er udover at være bibliotek også blevet til Kulturhus, hvor lokale foreninger bruger husets lokaler til deres arrangementer ligesom huset selv byder ind med især foredrag. Nogle arrangementer er gratis - andre ikke.

Bibliotekets computere kan du bruge til at søge efter materiale med, men hvis du medbringer din egen bærbare computer, så kan du logge på bibliotekets trådløse netværk overalt. Det sker via Allerød Kommunes åbne internet AK-net. Du er nødt til at have en mobiltelefon for at få tilsendt en login kode til nettet. Du kan se detaljerne på Allerød bibliotek hjemmeside.

Allerød bibliotek er døgnåbent for selvbetjening.

Allerød bibliotek
Allerød bibliotek 23. marts 2010.

Mange materialer (bøger, aviser, tidsskrifter) kan du hente hjem via nettet og den service biblioteket tilbyder via E-biblioteket og RB Digital.


Bibliotek.dk

Bibliotek.dk er en fælles database for alle offentlige biblioteker i landet, og den er gratis at bruge. De fleste materialer kan bestilles til afhentning på dit lokale bibliotek.
Nogle ting ligger på nettet, og så har du direkte adgang til dem hjemmefra. I nogle tilfælde skal du være logget ind og have valgt dit bibliotek og gemt dine lånerdata.


Opdateret: 17-10-2021